Published by b14 on Thu, 10/13/2011 - 10:11

5 gode råd til en dyrevenlig ferie
Hvis du vil være sikker på ikke at støtte udnyttelsen af dyr til underholdning, er der fem ting, du kan gøre:
1. Oplev vilde dyr i naturen
Hvis du gerne vil opleve vilde dyr, anbefaler vi, at du gør det i naturen på dyrenes præmisser.
2. Se ikke vilde dyr optræde
Køb ikke billet til delfinarier eller andre shows, hvor vilde dyr optræder.
3. Betal ikke for at se dyremishandling
Køb ikke billet til underholdning, hvor dyr udsættes for smerte eller stress.
4. Betal aldrig for at få taget billeder med vilde dyr
Ofte får dyrene fjernet tænder og bliver bedøvet, så de nemmere kan omgås mennesker.
5. Klag lokalt
Hvis du overværer mishandling af dyr på en rejse, er det vigtigt, at du protesterer lokalt. Informér dit rejsebureau, dit hotel, det lokale turistkontor eller evt. en dyreværnsorganisation.
Støt kampagnen mod dyreshows
Shows med vilde dyr kan være underholdende at se på, men det er langt fra dyrenes naturlige liv. Delfiner i fangenskab får mavesår af stress, tigere bliver bedøvet, og aber spærres inde i små bure. Det er uværdige forhold for vilde dyr.
Sig NEJ til dyreshows – og hjælp os med at stoppe udnyttelsen af vilde dyr til underholdning. Vores mål er at indsamle 250.000 underskrifter for at vise, at vi ikke står alene med vores kritik. Med din underskrift kan vi lægge pres på underholdningsindustrien og på sigt få stoppet shows med vilde dyr.